MUSIKKEN VAR HJEMME I AALBORG ØST

Aalborg Øst var rammen for ‘Home is Where the Music Is’ edition 3, som for første gang udspillede sig uden for hovedstaden med hjemmekoncerter i sociale boligbyggerier. Igen blev det skabt unikke oplevelser, nye relationer og fremfor alt skabt et andet billede af bydelen, da over 80 koncertgængere besøgte området i weekenden. 

P4 Nordjylland bragte en bid af stemningen:

Stuerne har været fyldte, musikken fra Jacob Bellens, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Outer Region sublim, og hjerterummet er blevet lidt større da publikum, værter, musikere, beboere og naboer mødte hinanden.

Nordjyske var på pletten:

nordjyske-forside

nordjyske-1nordjyske-2

Se flere billeder her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til MUSIKKEN VAR HJEMME I AALBORG ØST

HJEMMEKONCERTER I AALBORG ØST

‘Home is where the Music is’ rammer det nordjyske!

JACOB BELLENS SOLO, KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG, NANA JACOBI OG OUTER REGION. 

KØB BILLET 50 Kr.: https://www.place2book.com/da/18306/list/EM4814

_B2A4954

Mød naboen, eller en ven, og mød helt sikkert en formidabel musiker, når Aalborg Øst åbner dørene for en ret anderledes måde at høre levende musik på. For nu foregår koncerterne rundt omkring hos private, der har stillet deres hjem til rådighed for både musikere og publikum. Det er københavnske Puffin Artlab, der oprindeligt har opfundet og prøvet ideen om hjemmekoncerter af i sociale boligbyggerier i København de sidste par år. Nu kommer ideen til Aalborg Øst i samarbejde med blandt andre kulturhuset Trekanten og 1000Fryd. Her kan man opleve navne som Jacob Bellens solo, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Outer Region i blokkene i weekenden 23. og 24. september.

Konceptet hedder egentligt ‘Home is where the music is’ og det er første gang initiativtager Dorte Hartmann fra Puffin Artlab har udbredt det på den anden side af Valby bakke. ”I to år har musikken genlydt i Københavns stenbro, og det har været en så stor succes, at vi syntes at tiden er kommet, til at lade det runge mellem blokkene i Aalborg Øst”, siger Dorte Hartmann. ”Det handler det ikke sociale klasser og etnicitet i det almennyttige boligbyggeri omkring Sebbersundvej” fortsætter hun. ”Det handler om åbne nabodørene op, få nye bekendtskaber, og lytte til fremragende musik”. Derfor har hun nu arrangeret to unikke koncerter i lejligheder i Aalborg Øst, hvor lokale værter har åbnet deres hjem for musikken og ikke mindst en hel masse gæster.

Fredagen 23. september starter ud med nordiske klange fra Kirstine Stubbe Teglbjærg, der er verdenskendt som den forhenværende sangerinde i Blue Foundation. Nu er hun soloklar i Aalborg – hendes gamle hjemby, hvor hun for første gang skal spille med eget projekt. Først på fredagen varmer nordjyske Nana Jacobi op med pop i format.

Lørdag 24. september byder på hovednavnet pladeaktuelle og anmelderdarling Jacob Bellens til en solo koncert. Jacob Bellens lagde Roskilde Festivalen for sine fødder denne sommer, men nu er mudder og barduner skiftet ud med sofa og stueplanter. Til Jacob Bellens koncert kan man først opleve Outer Region, som har lokale rødder fra det Nordjyske Konservatorium. De medbringer deres nye, anmelderroste art-rock i duoform.

Til begge koncerter mødes publikum først på Trekanten – bibliotek & kulturhus. Derfra følges gruppen ud til koncerterne via en kort byvandring igennem bydelen.

Af naturlige grunde er der et begrænset antal billetter til koncerterne.

Adgang kun med forsalgsbillet til 50 kr. på Place2book:

https://www.place2book.com/da/18306/list/EM4814

Se mere på www.puffinartlab.dk eller www.facebook.com/puffinartlab

https://www.facebook.com/events/1293148137385714/

LINE UP

JACOB BELLENS SOLO + KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG + NANA JACOBI + OUTER REGION

Koncertprogram fredag d. 23. sep:

16.30 Kirstine Stubbe Teglbjærg (nordiske klange fra den tidligere Blue Foundation sangerinde) + Nana Jacobi (singer/songwriter pop)

Koncertprogram lørdag d. 24. sep:

15.00 Jacob Bellens solo (Danmarks fineste sangskriver) + Outer Region (artrock i duo format)

Bonusinfo

2015 og 2016 har ghetto-hjemmekoncerter kørt på Nørrebro i Kbh og har været en stor succes med fuldstændig udsolgte og specielle koncertoplevelser med blandt andet Jacob Bellens, Kissaway Trail, Bon Homme og Maggie Bjørklund.
Se mere her:

2016:

2015: 

Samarbejdspartnere

Puffin Artlab, Kulturhuset Trekanten, 1000Fryd, 9220 Aalborg Øst

Sponsorer

Statens Kunstfond, Thisted Bryghus

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til HJEMMEKONCERTER I AALBORG ØST

HOME IS WHERE THE MUSIC IS – Ghetto-hjemmekoncerterne ruller igen!

fb_cover02_2udsolgt

Musikalsk tungskyts til Lundtoftegade!

 For andet år i træk åbner beboerne dørene for ghetto-hjemmekoncerter i topklasse. Oplev blandt andet Jacob Bellens solo, Mund de Carlo, Kirstine Stubbe Teglbjærg og de nye elektroniske kometer FAE og Rest in Beats og worldmusikerne Mizgin (INT/DK). Velkommen i ghettoen under 48 timers festivalen d. 29 april – 1. maj.

På andet år opstår ‘Home is where the music is/Ghettoen er mit hjem‘ på ydre Nørrebro, som et modsvar til den negative opmærksomhed området ofte lider under, og koncerterne ruller igen ud over ghettoblokkene. Nu handler det ikke om skyderier og hash-handel i det almennyttige boligbyggeri i Lundtoftegade, men om åbne nabodøre, nye bekendtskaber og de bedste blandede musikalske bolsjer, som kan opleves til unikke koncerter i fire af de fine ghetto-lejligheder i AKB Lundtoftegade, som sammen med Musikcafeen – Huset Kbh og initiativtager Puffin Artlab præsenterer ghettokoncerterne.

Som et led i 48 timers festivalen fredag d. 29.4, lørdag d. 30.4 og søndag d. 1.5. kan du blandt andet opleve nogle af Danmarks topnavne, såsom pladeaktuelle og anmelderroste Jacob Bellens til en ganske speciel solo koncert søndag formiddag eller ustoppelige Mund de Carlo, som starter festivalen ud med et skud ud til rødderne og hiphop til blokkene. Den nordiske klang repræsenteres af Kirstine Stubbe Teglbjærg, som nu er solo efter en international karriere med Blue Foundation. Til ghettokoncerten vil Kirstine Stubbe Teglbjærg optræde solo med et unikt minimalistisk set-up af guitar og samples. Det bliver en særlig koncert, som skal forbinde den mangfoldige smeltedigel på Nørrebro og inviteret er også den kvindelige worldartist Mizgin (INT/DK), som kombinerer kurdisk folkemusik krydret med inspirationer fra jazz og rockmusik. Hun flankeres af Mirweis Ahmad Fedai fra Afghanistan på tablas og Anders Honoré (DK) på saxofon. Lørdag aften er der de nyeste elektro-kometer FAE og Rest in Beats på til at starte ghetto-festen.

Arrangørerne bag initiativet ser mange muligheder i ghetto-hjemmekoncerterne.

– Ghetto ordet har for mange en negativ klang, men ved at lege med ordet og associere det med oplevelser og åbenhed, håber vi på at ændre holdningen til AKB Lundtoftegades rygte, siger Mille Holm, netværks- & kommunikationsmedarbejder i Områdesekretariatet AKB Lundtoftegade. Dorte Hartmann, initiativtager til koncertdelen og beboer istemmer Dette er en mulighed for både at åbne dørene op for resten af københavnerne, men også komme på besøg hos hinanden og vise vores dejlige hjem frem. Undersøgelser har vist at mange ny-tilflyttere aldrig har været på besøg hos naboerne, – nu gør vi sammen et aktivt forsøg for at få folk til at mødes og skabe relationer, det er det musik kan – og hjemmet giver lige oplevelsen en ekstra dimension.

 Obs: meget begrænset antal billetter til koncerterne

Adgang kun med forsalgsbillet til 60 kr. på Place2book: https://www.place2book.com/da/18306/list/EM4814

LINE UP

JACOB BELLENS SOLO + MUND DE CARLO + KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG + FAE + MIZGIN (INT/DK) + REST IN BEATS + JØRCK + MJ

 

Fuldt program i Fælleshaven

Det hele starter i Fælleshaven ved Lundtoftegade 21A. Publikum kommer før koncerterne på en gratis lokal byvandring igennem ghettoen for alle. Hele weekenden er der gratis workshop, bar og ghetto-byvandringer.

Lørdagens program er spækket med gratis kunst og poesiworkshops og lørdag eftermiddag er der gratis hiphop-børnekoncert med Bjarne List Nissen.

Bonusinfo

2015 var startskuddet for ghetto-hjemmekoncerterne og blev en stor succes med fuldstændig udsolgt og ganske specielle koncertoplevelser med blandt andet Kissaway Trail, Bon Homme og Maggie Bjørklund. Se mere her: https://youtu.be/OGmPOBNcNc0

Se eventet her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til HOME IS WHERE THE MUSIC IS – Ghetto-hjemmekoncerterne ruller igen!

Outer Region debuterer med Mr. Boss

ansigt_bred_OR_extra

Outer Region er et spritnyt eksperimental rock/space band. De har lige skudt debutsinglen ’Mr. Boss’ af sted d. 15. marts 2016 og har allerede fået massiv omtale på danske musikblogs og airplay på P6 – Beat og P4. Lyt på Spotify eller Youtube.

Outer Region er Niels Thorhauges soloprojekt. Han er vokset op med musikalske rødder i Randers og Aalborg. Guitarist fra Nordjysk Musikkonservatorium, men bedst kendt fra det populære alt.rock band ’Bel Esprit’, som dengang bemærkede sig i P4 Rocktoget, Rock The block – Albanien Tour og airplay på national radio. Stikket blev trukket nogle år, men nu er manden bag rockguitaren tilbage med Outer Region og singlen ’Mr. Boss’ – et opgør med sig selv og om at vende tilbage igen.

Outer Region har i sin korte levetid (slut 2014) allerede co-headlinet med Pale Honey (SE), Kissaway Trail og Two Trick Pony, og fået rosende ord med fra P6 Beat, GF Rock, Bands Of Tomorrow, Musikblogger, Sound of Aarhus og Gaffa. Bandet har med debutsinglen også fået airplay på P6 – Beat og P4.

Sound of Aarhus – marts 2016 Musically it draws on influences from the 90s and the start of the 00s. It is hard-hitting, tastes like Jack Daniels Old no. 7, and smells like not-giving-a-fuck in the best possible Marlboro-like way. Therefore, this new single deserves to be Single Of The Week.

GFRock – marts 2016 “Debutsinglen er en medrivende og komprimeret lille rockende sag, der slår godt fra sig i løbet af de 3 minutters spilletid.”

Anders Bøtter – P6 Beat “Outer Region er et endnu ukendt band for mig – men jeg kan li’ det jeg hører – ka’ jeg!”.

2016 byder på liveshows både solo og med fuldt band. Outer Region er bl.a. udvalgt til Way Up North festival, Aalborg. Bandmedlemmerne er alle erfarne herrer fra projekter som Bel Esprit, Family Grand, L.O.C, Lars Lilholt, Kristian Lilholt, Rufus Spencer, Johan Aaen etc.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Outer Region debuterer med Mr. Boss

Vi indtager ghettoen igen!

Ghettoen er mit hjem// Home is  where the Music is…

Så er det officielt; igen i år står Puffin Event bag 8 koncerter i hjemme i Lundtoftegades ghettobyggeri på ydre Nørrebro. Line-uppen er ved at blive booket, men tiden ligger fast.

Så kryds i kalenderen fredag d. 29. april, lørdag d. 30. april og søndag d. 1. maj.

Ghettokoncerterne var rygende hotte sidste år – se med nedenunder!

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vi indtager ghettoen igen!

Hartmann vs. Haarder

Direktørinden for hele søpapegøjens artlab udtaler sig om det evigt aktuelle tema om manglen på kvinder i musikken i dagens Information og lægger sig ud med b-boyen Bertel Haarder – kulturministeren som netop har sløjfet fokusset på diversitet i sin nye musikhandlingsplan.

Læs artiklen her.

151209_En kønsløs musikplan _ Information

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Hartmann vs. Haarder

Hvad jeg ville ønske jeg vidste…

projekakademietProjektakademiets projektmagere

 

Da jeg startede som projektmager for snart 10 år siden, lærte jeg alt på den hårde måde! Der var endnu ingen forløb, som fokuserede på det, jeg ville, nemlig lave projekter – skabe kunst og kultur – koste hvad det ville! Så jeg gjorde det bare, begik en masser fejl, og det gør jeg skam stadig! Men åhhh, hvor jeg ville ønske nogen dengang gav mig råd og tips og vejledning, og jeg ikke kun kunne sætte min lid til tunge lærebøger igennem mit studie på antropologi og Management of Creative Business Processes. Men jeg kløede på, og fik mig nogle ordentlige successer, men sørme også nogle fiaskoer, og nu står jeg så her i dag!

Derfor er jeg nu ude som mentor, og laver oplæg for andre unge projektmagere, og i dag var jeg så igen på pinden. Projektakademiets seje nye elever, projektmagere in spe, skulle lære om Fundraising og andre Kickstartere til deres projekter. Og hvor er det fedt, at dele ud af bommerter, erfaringer og inspirationer, lykketræf og de succeser, som det er blevet til i løbet af årene! Give noget tilbage og undgå floskerne, man kan læse sig til, men i stedet lade de “nye” se mennesket bag! Jeg elsker det – elsker at kulturlivet spire – selvom det er et red ocean, så er vi stadig et fåtal, som gør noget ved vores gode ideer! 

For vi kan alle lave kultur og projekter, det handler bare om at dele ud af sin viden og ikke være bange for at give sine guldkorn fra sig. Vi får ikke mindre af at skabe mere, mere kultur giver mere tilbage til hele området.

Tak for invitationen til Projektakademiet og KBH +, jeg glæder mig til at opleve endnu mere fed kultur på Nørrebro.

<3

Læs mere om projektakademiet her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Hvad jeg ville ønske jeg vidste…

Dansk Artist Forbund har fokus på hjemmekoncerter

Dansk Artist Forbund har fokus på hjemmekoncerter i Artisten, hvor ghetto-hjemmekoncerterne får fokus med fine ord fra frontfigur Una fra Télé Rouge:

Da Télé Rouge spillede i en lejlighed på Lundtoftegade handlede det om noget fedt bandet var med til. En anden kæmpe fordel var, at det publikum, der var der, havde et nært forhold til stedet og havde derfor selv en aktie i, at det blev en succes. Det publikum var på forhånd oppe at køre over konceptet og var meget motiverede for at høre os(…). Efter koncerten hang vi ud med publikum – svedige, afpillede og afspillede, direkte i armene på dem og deres reaktioner – og vi fik mulighed for at mærke deres rus over den nu afsluttede koncert“.

Læs mere her på side 33.

151001_artisten_1151001_artisten_2

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Dansk Artist Forbund har fokus på hjemmekoncerter

Kan du huske ghettokoncerterne?

Et brag indspillede sig i april 2015 i 4 lejligheder i hjertet af Nørrebro, da 8 hjemmekoncerter fandt sted på matriklen af ‘ghettoen’ AKB Lundtoftegade. Det var 2 fantastiske dage med masser af mennesker, nye venskaber og helt intime og anderledes koncert oplevelser. Se med her!

Tak til kunstnerne Maggie Bjørklund + Kissaway Trail + DoktorDoktor + Outer Region + Mouritz/Hørslev + Bon Homme + Télé Rouge og Larica.
Puffin Artlab takker alle beboere og ansatte fra AKB Lundtoftegade og alle frivillige!
Spillestedet Stengade, 48 timers festival, Maté Maté – Nørrebrew, Fritz-Kola.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kan du huske ghettokoncerterne?

Nominering til Fælleskabsprisen!

WOW, hvor er jeg mere end stolt over at blive nomineret til Fællesskabsprisen for vores ghettokoncerter! Stem her, hvis du vil støtte op om ghetto-initiativet, og få spredt budskabet endnu mere, så mennesker kan mødes og udsatte boligområder kan afmystificeres!

http://faellesskabsprisen.dk/nomineret/puffin-artlab/

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Nominering til Fælleskabsprisen!