TWO TRICK PONY OG OPGØRET MED DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED!


Two Trick Pony er mandag d. 20 august på banen med ny single ’The House That Guilt Built’ som forløber for den kommende 7# vinyludgivelse.

Two Trick Pony er støjpop med tre kvinder i front med flair for de gode melodier flankeret af stærke vokalharmonier blandet med guitarernes støjflader.

’The House That Guilt Built’ er første single fra den kommende EP. Sangen kredser om det evige dilemma med at blive voksen, og føle skyld og skam over at tvivle på og gøre op med gamle vaner, venner og lyster, fordi livsbanen ændrer sig.

Forsanger og sangskriver Dorte Hartmann fortæller: ”Det at bytte en del af ungdommens sorgfrihed ud med pligter, job og babybleer, alt i mens livet fortsætter ufortrødent for andre – vokser man fra dem? Eller kan man fastholde sig selv og sin personlighed, selvom verden ændrer sig, når man for bliver forældre? Nogle venskaber kan faktisk bevares, selvom man har forskellige mål i livet, hvis bare man ikke lader den dårlige samvittighed overmande en.”

Det er om tabuet forbundet med at blive mor – følelsen af tab af identitet og relationer og opbygningen af skyld. Temaer som sjældent bliver behandlet i moderne indierock med udpræget mandlig dominans.

Two Trick Pony har ligget i dvale siden den anmelderroste fuldlængde LP i 2014 ’The Horses Are Coming’, netop på grund af børn, barsel og pligter. Nu er tiden inden til en ny single, og en ny EP, som kredser om tiden og det hulrum, der opstår mellem at være ung og blive voksen og være kvinde samtidigt.

The House That Guilt built kan lyttes på Spotify her og Soundcloud her.

EPen ”Three Tricks” udkommer d. 31. august med releaseparty på Loppen.

  • Two Trick Pony modtog anmelderroser for pladen ’The Horses Are Coming’ fra 2014. Bl.a. 6 stjerner – GFRock, 5 stjerner – Rockfreaks, 4 stjerner – Gaffa, Nordjyske, Musikblogger og med international omtale.
  • Two Trick Pony har blandet andet været udvalgt til fhv. MTV-værts Ray Cokes talkshow i Tyskland, og været Gaffas udvalgte band til Smukfest.
  • Two Trick Pony er signet på diy-musikselskabet Puffin Artlab.
  • Two Trick Pony kan findes her: https://www.facebook.com/twotrickponyband/
  • Info:
    Composer/lyrics: Dorte Hartmann
    Producer: Rasmus Glendorf
    Musicians:
    Guitar/Vocals: Dorte Hartmann
    Leadguitar/Vocals: Nicoline Mørup Christensen
    Bass/backing vocals: Thilde Mørup Christensen
    Drums: Daniel Vibe
    Label: Puffin Artlab

 

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til TWO TRICK PONY OG OPGØRET MED DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED!

TWO TRICK PONY – 7# VINYL OG RELEASEPARTY!

Den er god nok – ponykvartetten er tilbage med releaseparty for en splinterny #7 vinyl! Det er d. 31. aug 2018 kl 21.00 på Loppen.

Fb event her.

Two Trick Pony & Friends – Release Party
Den anmelderroste ponykvartet er efter aaaalt for lang tid i stalden ude med nyt musik, og det skal fejres med den eneste liveoptræden i år!
Fredag d. 31. august slippes ponyerne fri og en spritny mini-EP på 7# skarpt skåret vinyl fejres ved stort releaseparty på byens bedste scene Loppen.

Two Trick Pony medbringer 90’er rockerne med de gode melodier ’The Many World Interpretations’ og DJ Mette J tøjler de vilde rocktunes hele aftenen igennem.

Der er gratis øl til de første!

Forvent 90er vibes, forever teen spirit og støj på guitarerne – 50 kr i døren og fed vinyl i merchboden!

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Two Trick Pony

Two Trick Pony spiller støjpop med kant og iørefaldende melodier. Kvadrillen er centreret omkring tre kvindelige frontfigurer i svævende harmonier, der rejser sig over de rasende guitarer. Kvadrillen galoperer derudaf siden debut-EP’en i 2012 og har undervejs i ridtet imponeret MTV-ikonet Ray Cokes og begejstret en bred skare af musikanmeldere med debutpladen ’The Horses are Coming’ fra 2014.

Nu slipper ponyerne er ny 7# vinyl løs efter et par år i vinterhi. Det er atmosfærisk, flerstemmig pop med rocksmadder på guitarerne, det er catchy, det er tre ponytricks uden match i det danske musikliv.

Kan du li’ The Raveonettes, kan du li’ Blonde Redhead og er en sucker for 60’er pop blandet med nutidsrock, så kan du nok godt li’ Two Trick Pony.

GF Rock 6/6 stjerner
”Fortryllende atmosfærisk støj-rock/pop med 60′er feeling og masser af vokalharmonier, er hvad Two Trick Pony leverer på deres debutalbum. Et enormt stærkt udspil, der viser at kvintetten har mere end bare to tricks at imponere med.”

Rockfreaks 7 1/2 /10
”The soundscape oozes of sexual tension. The band is more easily placed in the spectre of pop crossing into indie rock, but Two Trick Pony is a well-served dish of this particular art form, placing themselves solidly in between other poppier, but rock solid indie bands like Yeah Yeah Yeahs and The Raveonettes. The attitude of punk is preserved through 60’s references in noisy guitar motifs and rolling drums.

I am however jumping on the band wagon – Two Trick Pony is a band to watch”

Gaffa 4/6 stjerner
“Det lyder hverken af hyggelig indie-country eller putte-nuttet My Little Pony på den tidligere Månedens Demo-vinder Two Trick Ponys debutalbum, som derimod byder på forstyrrende, men også fængende støj-pop.”

Nordjyske 4/6 stjerner
“Og der er såmænd masser af vrinsk over kvartetten, der henter sit musikalske arvegods helt tilbage i 60’erpoppen, men pepper de grundlæggende simple sange op med en ordentlig gang tråd og fanden-i-voldsk rock’n roll-attitude. Denne plade, som i al sin charmerende enkelhed, kan sagtens tåle at blive sat på repeat på musikafspilleren.”

Gaffa 5/6 stjerner debut-EP
“En feminin, guitarbaseret indiepop. Man kan godt sende Blonde Redhead en tanke, men man kan også bare lade sig forføre af de mange melodier, den dejlige stemning og de to pigestemmer, der smyger sig op ad hinanden.”

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

The Many Worlds Interpretations

The Many Worlds Interpretations er en københavnerbaseret trio, som spiller rock i en traditionel opsætning bestående af guitar, bas og trommer. Musikken trækker på 90’er garage- og slackerrock. Bandet spiller med ærligt udtryk, og der er fokus på teksten og den enkle melodi.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Praktisk info

Fredag d. 31. august

Loppen, Kbh

Døre åbner kl 21.00 50 kr i døren // en gratis øl til de første

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til TWO TRICK PONY – 7# VINYL OG RELEASEPARTY!

PUBLIKUMSUDVIKLING I GRANADA

Så er Puffin Artlab lige hjemvendt for endnu en procesfacilitering og working group session for Live DMA – interesseorganisationen for festivaler og spillesteder i Europa. 

Emnet var publikumsudvikling – og der var deltagere fra hele Europa, som sammen udviklede tre konkrete værktøjer, der skal forbedre viden og kommunikation landene imellem og i særdeleshed lære af hinanden og de ‘Best Practices’, som findes i livemusiksektoren. 

Værktøjerne spænder vidt fra opdatering af Live DMA Charter,  Triangle-metodeudvikling i forståelsen af forholdet mellem ramme – publikum – artist og til sidst kickstart af – En teoretisk ramme for publikumsanalyse.

Læs endnu mere her.

Slået op af Puffin Artlab13. april 2018

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til PUBLIKUMSUDVIKLING I GRANADA

PUFFIN ARTLAB TIL BRUXELLES FOR LIVE DMA

Mens de fleste nyder vinterferien flyver jeg sydover som procesleder for den europæiske interesseorganisation for livearrangører Live DMA. Det er 3. session jeg skal styre os igennem, og jeg glæder mig endnu en gang til at møde entusiastiske spillestedsfolk fra hele Europa!
Vi skal arbejde videre med at forbedre forholdet mellem liveaktører og myndigheder. Her er lidt info på engelsk om indholdet og målet. Bruxelles venter!
Læs mere her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til PUFFIN ARTLAB TIL BRUXELLES FOR LIVE DMA

OUTER REGION DEBUTERER MED SUCCES

cover_jan_OR-side001

Outer Region er frontmand Niels Thorhauges soloprojekt, som blev til på en rejse langt væk fra den musikalske opvækst i det nord- og midtjyske over et år på en lille ø på vestlandet i Norge. Når posten droppede forbi med pakker, så hed lokationen Outer Region 2 – øen var så langt væk at gængse postnumre ikke længere fandtes.

Nu er debutpladen “Outer Region 2” ude med det eksperimenterende rockband, som fusionerer 90’er rock med 00’er spaceeskapader og skæve 60’er psych-pop udladninger. Den findes på limited edition LP/CD eller digitalt på alle tjenesterne, lyt her til Spotify. Outer Region 2 er lyden af den utilnærmelige og ensomme del af Norge, den dag Bowie og Brit-rockerne drak te med Beatles i postnummeret Outer Region 2.

Debutpladen og de to foreløbige singler ‘Mr. Boss’ og ‘Channel of her Eye’ har fået flotte ord  og sågar en enkelt pris for årets album med på vejen fra GFRock, P6-Beat, britiske Fame Magazine, CAPAC, Nordjyske, Rokcstruck, Bands Of Tomorrow, Musikblogger, Sound of Aarhus og Gaffa og fået airplay på P6 – Beat og P4.

 “Stærkt lavet og et frisk pust fra nord, som jeg ikke forestiller mig har en udløbsdato foreløbigt. Årets førsteplads for årets danske album: Outer Region skabte en uventet resonans hos mig, da jeg kunne genkende den legesyge og idérigdom, præsenteret på Outer Region 2”. – GFR   

“Super interessant omgang eksperimenterende moderne rock”. – Rockstruck  

“Musikalsk kan man høre både Beatles, Bowie og Britpop ind i sangene på det aktuelle album, der på én gang er beskidt skramlede og yderst melodiøse” – Nordjyske  Stiftstidende

“Outer Region 2 gemmer på et sprællevende rockalbum, der forvalter traditionen med lydhørhed og stor kompetence – og vrider rocken med personlighed og sans for dramatik.” – CAPAC

Outer Region har fat i den lange ende både hvad angår guitarriffs og guitarlicks, lækker produktion og komposition” – Anders Bøtter – P6 Beat

Musically it draws on influences from the 90s and the start of the 00s. It is hard-hitting, tastes like Jack Daniels Old no. 7, and smells like not-giving-a-fuck in the best possible Marlboro-like way. Therefore, this new single deserves to be Single Of The Week. – Sound of Aarhus

Mr. Boss’, a 60s psychpop infused tune, with a subtle and bizarre The Beatles-esque vibe”. – Fame Magazine, England

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til OUTER REGION DEBUTERER MED SUCCES

NY SINGLE UDE NU!

Outer Region ude med ny single – Channel of Her Eye

or_kvadrat_coversingle2_faerdig

Lyt her.

Outer Region er frontmand Niels Thorhauges eksperimenterede  og rockede soloprojekt, som blev til på en rejse langt væk fra den musikalske opvækst i det nord- og midtjyske over et år på en lille ø på vestlandet i Norge. 

Channel of Her Eye er 2. singlen fra den kommende debutplade “Outer Region 2”, som udkommer på Puffin Artlab.

Når posten droppede forbi med pakker, så hed lokationen Outer Region 2 – øen var så langt væk at gængse postnumre ikke længere fandtes og kanalen til omverdenen fandtes kun via minder om forliste forhold og mindernes allé.

I det ensomme landskab i Norge fusionerede 90’er rock med 00’er spaceeskapader og skæve 60’er psych-pop udladninger. Outer Region 2 er lyden af den utilnærmelige del af Norge, den dag The Kills drak te med Beatles i Outer Region 2. 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til NY SINGLE UDE NU!

MUSIKKEN VAR HJEMME I AALBORG ØST

Aalborg Øst var rammen for ‘Home is Where the Music Is’ edition 3, som for første gang udspillede sig uden for hovedstaden med hjemmekoncerter i sociale boligbyggerier. Igen blev det skabt unikke oplevelser, nye relationer og fremfor alt skabt et andet billede af bydelen, da over 80 koncertgængere besøgte området i weekenden. 

P4 Nordjylland bragte en bid af stemningen:

Stuerne har været fyldte, musikken fra Jacob Bellens, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Outer Region sublim, og hjerterummet er blevet lidt større da publikum, værter, musikere, beboere og naboer mødte hinanden.

Nordjyske var på pletten:

nordjyske-forside

nordjyske-1nordjyske-2

Se flere billeder her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til MUSIKKEN VAR HJEMME I AALBORG ØST

HJEMMEKONCERTER I AALBORG ØST

‘Home is where the Music is’ rammer det nordjyske!

JACOB BELLENS SOLO, KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG, NANA JACOBI OG OUTER REGION. 

KØB BILLET 50 Kr.: https://www.place2book.com/da/18306/list/EM4814

_B2A4954

Mød naboen, eller en ven, og mød helt sikkert en formidabel musiker, når Aalborg Øst åbner dørene for en ret anderledes måde at høre levende musik på. For nu foregår koncerterne rundt omkring hos private, der har stillet deres hjem til rådighed for både musikere og publikum. Det er københavnske Puffin Artlab, der oprindeligt har opfundet og prøvet ideen om hjemmekoncerter af i sociale boligbyggerier i København de sidste par år. Nu kommer ideen til Aalborg Øst i samarbejde med blandt andre kulturhuset Trekanten og 1000Fryd. Her kan man opleve navne som Jacob Bellens solo, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Outer Region i blokkene i weekenden 23. og 24. september.

Konceptet hedder egentligt ‘Home is where the music is’ og det er første gang initiativtager Dorte Hartmann fra Puffin Artlab har udbredt det på den anden side af Valby bakke. ”I to år har musikken genlydt i Københavns stenbro, og det har været en så stor succes, at vi syntes at tiden er kommet, til at lade det runge mellem blokkene i Aalborg Øst”, siger Dorte Hartmann. ”Det handler det ikke sociale klasser og etnicitet i det almennyttige boligbyggeri omkring Sebbersundvej” fortsætter hun. ”Det handler om åbne nabodørene op, få nye bekendtskaber, og lytte til fremragende musik”. Derfor har hun nu arrangeret to unikke koncerter i lejligheder i Aalborg Øst, hvor lokale værter har åbnet deres hjem for musikken og ikke mindst en hel masse gæster.

Fredagen 23. september starter ud med nordiske klange fra Kirstine Stubbe Teglbjærg, der er verdenskendt som den forhenværende sangerinde i Blue Foundation. Nu er hun soloklar i Aalborg – hendes gamle hjemby, hvor hun for første gang skal spille med eget projekt. Først på fredagen varmer nordjyske Nana Jacobi op med pop i format.

Lørdag 24. september byder på hovednavnet pladeaktuelle og anmelderdarling Jacob Bellens til en solo koncert. Jacob Bellens lagde Roskilde Festivalen for sine fødder denne sommer, men nu er mudder og barduner skiftet ud med sofa og stueplanter. Til Jacob Bellens koncert kan man først opleve Outer Region, som har lokale rødder fra det Nordjyske Konservatorium. De medbringer deres nye, anmelderroste art-rock i duoform.

Til begge koncerter mødes publikum først på Trekanten – bibliotek & kulturhus. Derfra følges gruppen ud til koncerterne via en kort byvandring igennem bydelen.

Af naturlige grunde er der et begrænset antal billetter til koncerterne.

Adgang kun med forsalgsbillet til 50 kr. på Place2book:

https://www.place2book.com/da/18306/list/EM4814

Se mere på www.puffinartlab.dk eller www.facebook.com/puffinartlab

https://www.facebook.com/events/1293148137385714/

LINE UP

JACOB BELLENS SOLO + KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG + NANA JACOBI + OUTER REGION

Koncertprogram fredag d. 23. sep:

16.30 Kirstine Stubbe Teglbjærg (nordiske klange fra den tidligere Blue Foundation sangerinde) + Nana Jacobi (singer/songwriter pop)

Koncertprogram lørdag d. 24. sep:

15.00 Jacob Bellens solo (Danmarks fineste sangskriver) + Outer Region (artrock i duo format)

Bonusinfo

2015 og 2016 har ghetto-hjemmekoncerter kørt på Nørrebro i Kbh og har været en stor succes med fuldstændig udsolgte og specielle koncertoplevelser med blandt andet Jacob Bellens, Kissaway Trail, Bon Homme og Maggie Bjørklund.
Se mere her:

2016:

2015: 

Samarbejdspartnere

Puffin Artlab, Kulturhuset Trekanten, 1000Fryd, 9220 Aalborg Øst

Sponsorer

Statens Kunstfond, Thisted Bryghus

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til HJEMMEKONCERTER I AALBORG ØST

HOME IS WHERE THE MUSIC IS – Ghetto-hjemmekoncerterne ruller igen!

fb_cover02_2udsolgt

Musikalsk tungskyts til Lundtoftegade!

 For andet år i træk åbner beboerne dørene for ghetto-hjemmekoncerter i topklasse. Oplev blandt andet Jacob Bellens solo, Mund de Carlo, Kirstine Stubbe Teglbjærg og de nye elektroniske kometer FAE og Rest in Beats og worldmusikerne Mizgin (INT/DK). Velkommen i ghettoen under 48 timers festivalen d. 29 april – 1. maj.

På andet år opstår ‘Home is where the music is/Ghettoen er mit hjem‘ på ydre Nørrebro, som et modsvar til den negative opmærksomhed området ofte lider under, og koncerterne ruller igen ud over ghettoblokkene. Nu handler det ikke om skyderier og hash-handel i det almennyttige boligbyggeri i Lundtoftegade, men om åbne nabodøre, nye bekendtskaber og de bedste blandede musikalske bolsjer, som kan opleves til unikke koncerter i fire af de fine ghetto-lejligheder i AKB Lundtoftegade, som sammen med Musikcafeen – Huset Kbh og initiativtager Puffin Artlab præsenterer ghettokoncerterne.

Som et led i 48 timers festivalen fredag d. 29.4, lørdag d. 30.4 og søndag d. 1.5. kan du blandt andet opleve nogle af Danmarks topnavne, såsom pladeaktuelle og anmelderroste Jacob Bellens til en ganske speciel solo koncert søndag formiddag eller ustoppelige Mund de Carlo, som starter festivalen ud med et skud ud til rødderne og hiphop til blokkene. Den nordiske klang repræsenteres af Kirstine Stubbe Teglbjærg, som nu er solo efter en international karriere med Blue Foundation. Til ghettokoncerten vil Kirstine Stubbe Teglbjærg optræde solo med et unikt minimalistisk set-up af guitar og samples. Det bliver en særlig koncert, som skal forbinde den mangfoldige smeltedigel på Nørrebro og inviteret er også den kvindelige worldartist Mizgin (INT/DK), som kombinerer kurdisk folkemusik krydret med inspirationer fra jazz og rockmusik. Hun flankeres af Mirweis Ahmad Fedai fra Afghanistan på tablas og Anders Honoré (DK) på saxofon. Lørdag aften er der de nyeste elektro-kometer FAE og Rest in Beats på til at starte ghetto-festen.

Arrangørerne bag initiativet ser mange muligheder i ghetto-hjemmekoncerterne.

– Ghetto ordet har for mange en negativ klang, men ved at lege med ordet og associere det med oplevelser og åbenhed, håber vi på at ændre holdningen til AKB Lundtoftegades rygte, siger Mille Holm, netværks- & kommunikationsmedarbejder i Områdesekretariatet AKB Lundtoftegade. Dorte Hartmann, initiativtager til koncertdelen og beboer istemmer Dette er en mulighed for både at åbne dørene op for resten af københavnerne, men også komme på besøg hos hinanden og vise vores dejlige hjem frem. Undersøgelser har vist at mange ny-tilflyttere aldrig har været på besøg hos naboerne, – nu gør vi sammen et aktivt forsøg for at få folk til at mødes og skabe relationer, det er det musik kan – og hjemmet giver lige oplevelsen en ekstra dimension.

 Obs: meget begrænset antal billetter til koncerterne

Adgang kun med forsalgsbillet til 60 kr. på Place2book: https://www.place2book.com/da/18306/list/EM4814

LINE UP

JACOB BELLENS SOLO + MUND DE CARLO + KIRSTINE STUBBE TEGLBJÆRG + FAE + MIZGIN (INT/DK) + REST IN BEATS + JØRCK + MJ

 

Fuldt program i Fælleshaven

Det hele starter i Fælleshaven ved Lundtoftegade 21A. Publikum kommer før koncerterne på en gratis lokal byvandring igennem ghettoen for alle. Hele weekenden er der gratis workshop, bar og ghetto-byvandringer.

Lørdagens program er spækket med gratis kunst og poesiworkshops og lørdag eftermiddag er der gratis hiphop-børnekoncert med Bjarne List Nissen.

Bonusinfo

2015 var startskuddet for ghetto-hjemmekoncerterne og blev en stor succes med fuldstændig udsolgt og ganske specielle koncertoplevelser med blandt andet Kissaway Trail, Bon Homme og Maggie Bjørklund. Se mere her: https://youtu.be/OGmPOBNcNc0

Se eventet her.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til HOME IS WHERE THE MUSIC IS – Ghetto-hjemmekoncerterne ruller igen!

Outer Region debuterer med Mr. Boss

ansigt_bred_OR_extra

Outer Region er et spritnyt eksperimental rock/space band. De har lige skudt debutsinglen ’Mr. Boss’ af sted d. 15. marts 2016 og har allerede fået massiv omtale på danske musikblogs og airplay på P6 – Beat og P4. Lyt på Spotify eller Youtube.

Outer Region er Niels Thorhauges soloprojekt. Han er vokset op med musikalske rødder i Randers og Aalborg. Guitarist fra Nordjysk Musikkonservatorium, men bedst kendt fra det populære alt.rock band ’Bel Esprit’, som dengang bemærkede sig i P4 Rocktoget, Rock The block – Albanien Tour og airplay på national radio. Stikket blev trukket nogle år, men nu er manden bag rockguitaren tilbage med Outer Region og singlen ’Mr. Boss’ – et opgør med sig selv og om at vende tilbage igen.

Outer Region har i sin korte levetid (slut 2014) allerede co-headlinet med Pale Honey (SE), Kissaway Trail og Two Trick Pony, og fået rosende ord med fra P6 Beat, GF Rock, Bands Of Tomorrow, Musikblogger, Sound of Aarhus og Gaffa. Bandet har med debutsinglen også fået airplay på P6 – Beat og P4.

Sound of Aarhus – marts 2016 Musically it draws on influences from the 90s and the start of the 00s. It is hard-hitting, tastes like Jack Daniels Old no. 7, and smells like not-giving-a-fuck in the best possible Marlboro-like way. Therefore, this new single deserves to be Single Of The Week.

GFRock – marts 2016 “Debutsinglen er en medrivende og komprimeret lille rockende sag, der slår godt fra sig i løbet af de 3 minutters spilletid.”

Anders Bøtter – P6 Beat “Outer Region er et endnu ukendt band for mig – men jeg kan li’ det jeg hører – ka’ jeg!”.

2016 byder på liveshows både solo og med fuldt band. Outer Region er bl.a. udvalgt til Way Up North festival, Aalborg. Bandmedlemmerne er alle erfarne herrer fra projekter som Bel Esprit, Family Grand, L.O.C, Lars Lilholt, Kristian Lilholt, Rufus Spencer, Johan Aaen etc.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Outer Region debuterer med Mr. Boss